Få det smukkeste frem i dit ansigt, så du giver det bedste indtryk af dig selv.
En følelse af at være smuk og have en større udstråling kan være med til at gøre dig mere glad og energifyldt.
Har du også prøvet at få kommentarer fra kollegaer om, at du ser træt ud, selvom du slet ikke føler dig træt?
Rynker og furer i ansigtet kan give et misvisende indtryk af, hvordan man egentlig føler sig.
Hyaluronsyre reduceres med alderen, som resulterer i manglende fylde og mere slap hud. Tilmed ændres knoglestrukturen og fedtpuder i ansigtet, som også påvirkes at tyngdekraften, hvorved huden vil søge mod syd og bla. være årsag til dannelse af de såkaldte ”hamsterposer.”
Hyaluronsyre er en utrolig effektiv fugtbinder vi naturligt har i huden. Desværre reduceres mængden af hyaluronsyre med alderen og huden mister volumen og bliver mere slap, hvorefter linjer og furer opstår.
Hvad er ikke permanent Filler?
Ikke permanent filler er en gel, som ligner samme type hyaluronsyre, der naturligt findes i huden. Der findes flere geltyper med forskellige partikeltyper, som bruges afhængig af, hvor og i hvilken hudlag filleren anvendes. Filler bruges til at genskabe tabt volumen og løfte huden. F.eks. bruges filler til at forme kindben eller til at udglatte furen fra næse og ned til munden, eller til at give fylde og skulpturering af bla. læber, hage og kæbelinje.
Hvad skal jeg være opmærksom på inden jeg behandles med Filler?
Inden din første fillerbehandling er det påkrævet (fra styrelsen for patientsikkerhed), at du er til en gratis konsultation i klinikken. Foreligger der ingen kontraindikation, kan du efter 48 timer påbegynde din første behandling med filler. Det anbefales at undgå indtagelse af håndkøbsmedicin med blodfortyndende effekt såsom kodimagnyl og ipren op til behandlingen og pauser ligeledes fiskeolie og indtag af Ingefær, da dette også har en blodfortyndende effekt og kan øge risikoen for blå mærker.
Hvordan foregår behandlingen?
Selve behandlingen foretages ved, at filleren i små mængder indsprøjtes i huden med en tynd nål. Filleren indeholder lokalbedøvelse (lidocain) og det er derfor oftest kun ved læbebehandling, at der 45 minutter inden behandlingen, påsmøres lokalbedøvende creme.
Efter behandlingen
Effekt af fillerbehandlingen ses umiddelbart efter behandlingen. Det endelige resultat af behandlingen kan dog først vurderes to uger efter, da filleren først her har tilpasset sig i vævet.
Huden i området, kan efter behandlingen være let til moderat hævet, rød og øm. Disse reaktioner forsvinder typisk efter 2 – 7 dage. Det er vigtigt, at der i de første 4 timer efter behandlingen ikke påføres makeup i ansigtet.
Hvor længe holder behandlingen?
Det er individuelt hvor lang tid en behandling holder, da det afhænger af flere faktorer, samt af hvilken type filler der er anvendt og hvor i ansigtet der er behandlet. Typisk holder filler i læberne 4 – 6 mdr. og filler lagt op af en knogle, f.eks. kindben, 6 – 8 mdr